Hey beautys.
Jeg blev for noget tid siden gjort opmærksom på en side, den er inde på Facebook og hedder strikkeklubben.
Jeg opdagede hurtigt, at det er en side, hvor piger hjælper hinanden, det kan fx være man dater en fyr, og er lidt usikker på ham. Så kan man dele et billede derinde anonymt, og så er der ofte flere piger som skriver kommentarer til de forskellige opslag.
Jeg har endda set, at flere forhold ser ud til at være gået i stykker, efter at fyren har været en tur igennem strikkeklubben. Ja her kan man ikke “strikke udenom” ?
Men hvordan har i det med sådan en side? Jeg synes personligt at det er en positiv ting, fordi man bruger sku Facebook til så meget, hvorfor kan man så ikke bruge til den, at finde ud af om man spilder tiden på en utro stodder!
Hvor fedt er det fx at være i forhold på andet år, måske har man fået børn sammen, og så derefter finde ud af, at han har været utro hele vejen igennem? Vil man ikke hellere vide det, om det så er gennem Facebook eller andet netværk.
De piger som har været så uheldige, måske gang på gang, at løbe ind i de forkerte mænd, de har sku også fortjent at vide sandheden. Jo mere lort man oplever, jo sværere bliver det at få tillid til en mand igen, og man kan ofte komme til at beskylde dem for ting, som de ikke engang har gjort endnu. Men som man har været så vant til førhen.
Ja guys! Hvis det ikke var fordi nogle af jer virkelig er nogle svin, så havde der ikke været behov for grupper som denne. Sorry men i er sku selv skyld i det!
Gruppen er hemmelig, og jeg kan da godt se det ikke er fedt at blive udstillet. Men som der også er blevet aftalt, snakker man kun om den pågældende tid, hvor der har været tale om dates og forhold mellem de 2 personer, og altså IKKE deres fortid.
Nogle er for, andre er imod. Ud fra hvad jeg har set, har det reddet mange piger fra nogle usle mænd! Føj for den, bare det at nogle mennesker kan være så beskidte. Der burde jer utro mænd sku virkelig skamme jer! Hvor blev samvittigheden af? Når man er utro, bliver det altid opdaget før eller siden.
![]()




