Hey allesammen.
Jeg havde lidt lagt den i glemmeren, fordi jeg ikke synes det er et værdigt minde, at bære rundt på. Men da jeg forleden blev kontaktet af en pige, som var super ked af det der skete dengang, så fik jeg inspiration til at skrive dagens indlæg.
Jeg har længe tænkt, om jeg skulle skrive om det, og samtidig kan jeg ikke huske om jeg har skrevet om det før inde på Fb?
Tilbage i 2013 var jeg medlem inde på onlinecasting.dk. Jeg faldt over en annonce omkring skuespil. Og at der var 30.000kr i løn, for ikke særlig lang tids arbejde. Og det lyder jo fristende!
Annoncen søgte en kvinde, som skulle spille kærester med en mand, som havde nogle psykiske problemer, det skulle være en kortfilm. Selve ideen lød ret grotesk, da man under akten skulle kunne slå en kanin ihjel. Hvilket jeg self aldrig ville gøre!
Selve castingen blev afholdt ved siden af Vanløse station, et stort højhus, husker ikke præcis hvad det hed.
Da jeg kommer op, møder jeg en masse andre piger, vi var nok omkring 15-20 piger den dag. Den ene var en bekendt veninde, og de andre faldt jeg bare i snak med. Jeg var en af de sidste der skulle ind. Og jeg så min ene veninde, gå glad ind til casting, og da hun kom ud, lignede hun en der var ved at bryde sammen. Hun sagde ikke engang farvel, hun gik direkte hen mod udgangen og forsvandt.
Vi andre piger talte om, hvad der egentlig skete inde bag de døre? Jeg talte med en super sød pige, som også var en af de sidste, og vi er faktisk veninder den dag Idag.
Da det blev min tur, kommer jeg ind i et lokale. Der er en mørk pakistansk lignende mand, og en dansk fyr, begge er let overvægtige i det, og iført jakkesæt. Den danske mand holder det håndholdte kamera, imens den anden forklarer, at vi skal spille en scene. Han spørger ind til hvor langt han må gå? Og jeg tænker, hvad mener du? Jamen altså med kys, gå ned i bukserne, røre mig i skridtet, rive min bluse af og kærtens mine bryster osv. Jeg sagde ingen må røre mig i skridtet, men vi kan godt kysse, og så kan du røre ude på blusen hvis scenen kræver det.
Vi gik igang, og jeg skulle spille at, han var kommet for sent hjem fra arbejde, men samtidig var jeg en undertrykt kvinde, som var bange for min mand. Det skal så ende ud i en diskussion, for derefter at blive mere sexet, lidt a la når man skændes med kæresten og ender ud i at havde make-up sex, agtigt.
Efter castingen, havde jeg det underligt! Jeg fortalte nogle venner om det, som var klar til at tage hen og smadre dem! Fordi de synes det lød helt forkert.
Jeg følte mig faktisk udnyttet og at jeg havde overskredet nogle grænser. I nogle dage havde jeg det så skidt med mig selv, at jeg gik igang med at Google deres navne, og jeg kunne intet finde.
Jeg skrev til min veninde nogle dage efter om hun var okay, hun havde det på samme måde som mig, plus de havde fået lov til at tage hende omkring de ædlere dele, hvilket hun fortrød. Hun følte sig udnyttet. Tror mange piger den dag, følte sig udnyttet og at deres grænser var overskredet.
Jeg har søgt og søgt, og fandt aldrig den “film” som de skulle lave. Jeg fandt aldrig ud af hvad de video optagelser blev brugt til? Ligger de et sted ude på nettet? Bliver de solgt?
Disse 2 mænd, hvem var de? Hvilket bureau kom de fra? Eftersom jeg er blevet mere hærdet i faget, fatter jeg ikke, at jeg aldrig spurgte hvor de var fra, eller hvilket selskab som skulle producere filmen.
Dengang snakkede jeg med mine film folk fra fx mig og min mor programmet og dem fra selvoptaget, hvor jeg forklarede dem om det, og de sagde det lød som en fake casting.!
Flere piger blev seksuelt krænket den dag, og jeg ved at mange af dem stadig har en underlig følelse den dag Idag.
Så piger, pas på derude, der er mange sleske mænd derude. Jeg har selv været udsat for det. Altid sørg for at researche på dem, hvor kommer de fra, hvem er de, hav altid en veninde/ven/familie med! Ellers bliver man hurtigt udnyttet! 



2 comments
Philipsen
Sidder og bliver gal over din fake kasting,det undre mig at i ikke nævner deres navne så andre piger ikke oplever det samme,det er et seksuelt overgreb i alle har været uden for,din moral må sige det skal andre unge piger,kvinder ikke udsættes for
joykpetersen
Problemet er, at det er så mange år siden, og kan simpelthen ikke huske deres navne…