Hey allesammen. 

Som 12 årig startede jeg på p-piller, det var både et råd fra opholdsstedet jeg boede på, samt et ønske jeg også selv havde. 

Jeg startede i sin tid, fordi pædagogerne self var bange for jeg blev gravid, men også fordi, at jeg havde ekstremt stærke smerter når jeg endelig havde mit lort. Plus at jeg ikke brød mig om, at det pludselig kunne begynde at bløde imens man fx sad i klasselokalet. Jeg synes det var pinligt at tale om dengang. Ikke med mine veninder, men fx hvis alle i klassen skulle snakke med læreren, om hvad piger gennemgår i puberteten. 

Idag er jeg dog meget mere åben, og synes ikke menstruation er noget at flove sig over. Det er en del af den kvindelige natur. 

Men jeg har længe overvejet, at stoppe med p-pillerne. Jeg synes ofte jeg døjer med smerter i underlivet, samt ikke den store sexlyst, grundet smerterne. Jeg føler faktisk jeg har menstruation døgnet rundt, i kender godt den der dunken man har i underlivet. 

Sidste uge, skulle jeg starte på p-piller om torsdagen, men valgte at udsætte det, hele weekenden, har jeg ingen mens’ smerter haft. Jeg fik lysten tilbage, og havde det faktisk rigtig godt. 

Meeen så blev jeg også bange, fordi vil heller ikke være gravid, så jeg startede på dem i søndags. Og allerede om aftenen, fik jeg igen de ondeste menstruationssmerter! Som jeg så stadig har, imens jeg ligger her og skriver bloggen. Jeg føler der er en hammer, som bare bliver ved med at hamre ned i underlivet på mig. 
Nu sidder jeg så og skal tage en meget stor beslutning. Skal jeg holde en pause? Jeg tænker i første omgang, at jeg ringer til min læge.

Men sidst jeg holdte en pause på 1 måned, da jeg var 20 år. Ja der gik lige nogle uger, BUM, så havde jeg akne udbrud i hele fjæset. Ved self ikke om det var p-pillerne, eller bare noget jeg havde i kroppen? 

Tænker bare, p-piller er jo hormoner, så må de vel også opretholde en vis “kunstig” balance i kroppen? Og hvis man så kommer i ubalance, tilbage til sin naturlige balance, så skal kroppen pludselig selv til at kontrollere hormonerne? Og her kunne det så gå galt, fx at jeg fik et kæmpe akne udbrud? Lyder det helt forkert? 

Hvad tænker i? Og andre der deler samme overvejelse, eller som har de samme gener? 

Relaterede indlæg

12 comments

Svar

Et godt tip, tag ned og snak med lægen der findes så mange andre løsninger som ikke giver de samme bivirkninger. Jeg er selv gået fra mini-piller til spiral med hormon og det hjalp mig utrolig meget.

Svar

Jeg har det på samme måde. Men jeg har dg fået af vide af min læge op til flere gange at hvis jeg skal stoppe på mine p piller skal det være for altid. Hun forklarede mig hvorfor. Og man øger simpelthen chancen for en blodprop hver gang man stopper på dem og vil starte op igen. Så jeg stopper først når der er børn i tankerne.

Svar

Så burde jeg forlængst haft fået blodprop, også maaaange ?

Svar

Jeg har været på p piller i 9 år. Stoppede for nyligt og jeg har også fået akne udbrud. Og så er sexlysten kommet tilbage, den havde jeg ikke før. Føler mig generelt gladere. Og kan mærke mig selv, min krop på en hel anden måde nu. Det eneste minus er mit pludselige akne lignende udbrud.

Svar

har du evt tænkt på p-ring da den kun udgiver homonerne lokalt .https://www.nuvaring.com/consumer/

Svar

Jeg har selv haft/har utrolig mange problemer. Jeg har været på p-piller i 2 1/2 år. Jeg har det sidste års tid bletplødt imellem mine menstrationer. Jeg er nu stoppet på P-piller og startede på mini-piller i tirsdags. Jeg skal se de næste tre måneder hvordan det kommer til at gå, fortsætter mine smerter og pletblødninger, så skal jeg have lavet et celleskrab. Måske det også er noget du kan tale med din læge om?

Svar

Hej Joy
Jeg er 20 år og begyndte på p-piller da jeg var 16. For et halvt år siden begyndte jeg at få de samme smerter som dig og smerter i brystet når jeg dyrkede sport. Jeg besluttede mig derfor for at jeg ville droppe de forfærdelige hormoner men stod samtidig i samme situation at jeg ikke ville have børn endnu selvom mog kæreste og jeg har været sammen i 4 år. Jeg tog derfor en snak med mig læge og fortalte jeg ville ha hormonerne ud af min krop og derfor var kommet frem til en kobberspiral, 300 kr og holder i 5 år, og den er ligeså sikker som p-piller.
Du har måske hørt en masse sindsyge historier om at man besvimer og alt muligt når den bliver lagt, men det er løgn.
Jeg gik til en af de bedste gynækologer i Danmark, som er i Vejle og det var i februar, og jeg har haft den sidden. Det er det bedste valg jeg nogenside har taget, og min krop har fået det meget bedre.
På spiralen sidder en kobbertråd som udskiller nogle ioner der gør at sædceller ikke kan svømme forbi og ægget ikke kan sætte sig fast på livmoderen, det er smart og ikke usundt for kroppen.
Så hvis jeg var dig, så ville jeg klart overveje det alternativ ☺️??

Svar

Har haft ligende problemer som dig, fik et råd om at få tjekket mit insulin niveau i blodet, det er ikke det samme som sukkersyge! ‘ mit insulin niveau var sky højt, jeg kom i behandling med metformin, hvilket nedsætter insulin niveauet i blodet samt, stabilisere hormonerne. Jeg havde også endometriose som man kan have ved hormon forandringer og så stærker smerter som du beskriver. Kontakt din læge med dette. Jeg er smertefri idag,

Svar

Jeg stoppede med at tage p-piller for et halvt år siden og jeg har virkelig fået det så meget bedre i min krop. Jeg døjede ekstrem meget af hovedpine og fik et slemt migræne anfald, hvorefter min læge anbefalede mig at stoppe med p-piller og er jeg virkelig glad for beslutningen. Jeg har det så meget bedre i min krop den dag idag.

Svar

Jeg har også taget p-pille fra jeg var 12. ( I dag 34år) på grund af kraftige mens smerter og blødninger. Men stoppede da jeg skulle have min den første ( var 20 år på det tidspunkt). Vi kæmpede faktisk i to år for at blive gravide.
Tænker at det kan være fordi man har taget dem i så mange år. For ved vores nummer to gik der seks måneder.
Nå men det var lige et sidespor hehehe
Men efter jeg har fået børn kan jeg ikke tåle p-piller. Jeg bliver depressiv og får det direkte dårligt med kvalme og som du skriver smerter.
Jeg har så en hormon spiral. Det gode ved den er at jeg ingen mens har haft i flere år nu. Desværre døjer jeg så med meget acne efter den.
Så ja den er svært hvad man lige skal. Jeg overvejer at prøve en p-stav!
Men som en skriver så findes der rigtig meget i dag, så jeg vil anbefale at prøve noget nyt og se om der er noget der virker bedre.

Pøj pøj med det ?

Svar

Jeg valgte for 1,5år siden, at stoppe pga. alle de ting P-piller gør ved ens krop. Blev pludselig bange for blodpropper osv. De første 9 mdr. var et helved, underlivs smerter i forbindelse med menstrationen (måtte nærmest melde mig syg den første dag) og så en hud der slog ud. Mest en masse små prikker i panden og ned langs ørerne. Men ikke på et eneste tidspunkt ønskede jeg, at starte på P-pillerne igen. Tænk sig, at ens krop reagere så kraftigt, ved at man fjerner de ekstra hormoner. Aldrig mere vil jeg have P-piller. Snak med din læge og få evt en anden form for prævention. Ellers hent app’en “CLUE”, der kan du følge din menstruation og ægløsning, den hjalp mig til hvornår jeg fik det og til hvornår jeg ikke skulle have ubeskyttet sex.

Svar

Kunstige hormoner er aldig godt for din krop. P-pillerne kan være med til at skabe en hormoner ubalance i din krop. Det er meget bedre for kroppen, selv at regulere de naturlige hormoner i din krop. For at undgå de dårlige og kunstige hormoner, fik jeg for en måned siden, sat en kobberspiral op og det fungere super!

Svar

Din email vil ikke blive vist til andre end dig. Required fields are marked *