Hey Boys og Girls.
I har vel bemærket efterhånden at i ikke rigtig kan sammenligne mig med andre. Måske mit udseende, men ikke min personlighed.
Nu skal i høre hvordan Joy uden filter blev til, jeps sæt jer godt til rette, for det her kan godt gå hen og blive en lidt lang og måske spændende læsning. EnJoy 🙂
Lige siden jeg var barn har jeg altid fået meget positiv opmærksomhed, og ekstremt meget kærlighed fra især min mor. Jeg var den populære i folkeskolen og den som alle ville hænge ud med i frikvarteret. Jeg er vokset op med hvide duer, dobbermen, kaniner, katte, ildere. Mange mange dyr haha.
I skolen var jeg klassens klovn, den seje, hende der kunne finde på de vildeste øgenavne, sige de vildeste ting som fik hele klassen til at grine. Og hende der også blev sendt på kontoret for at være lidt fræk! Ja jeg har bare altid haft en connection til en anden planet haha.
Jeg er meget direkte men ikke på en led eller sårende måde. Det er mere mht humor og kunne få noget sjovt, måske lidt under bæltestedet-joke, ud af noget som fx slet ikke kan sammenlignes med det. Hvor folk bare sidder med stort-opspærrede øjne og tænker “næ jamen hvad kommer der dog ud af pigebarnets lille fine mund”.
Som barn skrev jeg mange historier som jeg selv fandt på, faktisk ret lange historier med en start, midte og en slutning. Jeg havde den vildeste fantasi og skrev historier om fx en magisk guitar som var gemt i en skov. Og hvis man fandt den ville alle ens ønsker gå i opfyldelse. Jeg skrev dagbog og kan faktisk stadig finde på det.
Jeg har altid været fyldt med ord, en ordtank og kan endda finde på at lave mit eget ord, hvis det ikke passer ind i betydningen af det, som jeg gerne vil have jer til at forstå.
Jeg elskede at optræde for mine forældre og deres venner, jeg fandt altid på hvad der skulle laves og hvad vi skulle øve. Jeg fandt på replikkerne og udklædningen, jeg har siden barn altid været meget kreativ i mit sind. Ja kan ikke sige det bedre end mit sind er som en jungle til tider!
Som voksen er jeg en person som gør sig mange tanker omkring livet i sig selv, hvordan jeg er mod andre, min samvittighed.
Fx vil jeg gerne indrømme jeg har dårlig samvittighed når jeg fx spiser kød, spiser mælkeprodukter osv.
Ikke i selve øjeblikket fordi man er sulten..
Men nogle timer efter reflekterer jeg over fx dyret, følelsen af at skulle dø for at vi kan få mad. At dyret aldrig havde nogen fremtid, at dyr faktisk slet ikke har en rettighed til at leve det liv som de er skabt til. Netop i det fri. Og mennesket jager.. Altså dyret har ingen chance, No chance at all! Og det synes jeg i sig selv er FORFÆRDELIGT! Og ja så kan i tænke Orh ja rolig nu det jo bare dyr, eller vi skal have mad på bordet, eller du kan jo bare lade være med at spise det så, dååååh.
Eller hvad i nu måtte tænke, jeg prøver blot at give jer et indblik i mit tanke-system.
Nu er det jo ikke fordi jeg ligger og kører psykisk terror på mig selv, men jeg er bare en tænketank. Og har til dels lært at kontrollere det.
Og har jeg fx nogle tanker der kan gøre mig trist i en periode, fx det med tænderne, jamen så prøver jeg at finde nogle minder som fx giver en god følelse i kroppen og gode tanker. Så man ikke er depri hele tiden!
For at være stærk skal jeg også turde indrømme mine egne fejl, mine svagheder, over for mig selv. Self deler jeg ikke ALT i mit liv, men jeg deler rigtig meget med jer. Og i skal vide jeg gør det af lyst. Det er i MIN interesse at I skal lære hvem Joy er, fordi nogle personer har et forkert indtryk af mig, og nogle kan dermed blive skræmt.
Og der er ikke noget at være skræmt over, du er ikke et bedre menneske end mig, bare fordi du ikke tør eller gider flashe din booty på instagram. Så er vi sku så forskellige. Men problemet er, at man så ser ned på det som at man intet er værd. Jamen hvad nu med lige at se mine 1000 andre billeder og videoer, hvor der rent faktisk er noget lærerigt i. Det kan være inspiration til en lækker smoothie, eller en god workout, eller inspiration til makeup, hudpleje til uren hud osv.
Pas på din egen usikkerhed og husk på, at bare fordi man skiller sig en smule ud, ikke gør mig hverken mere eller mindre værd end dig. Vi må bare acceptere forskelligheden og self udvise respekt for hinandens forskelligheder. Og mange som har det her indtryk af mig, har enten overhørt en samtale, set et billede, eller på tv, og dømmer mig ud fra det.
Vi er jo bare mennesker og self dømmer størstedelen, bare pas på, fordi det kan være du på forhånd udelukker en-på-sigt rigtig god ven/veninde/kollega/partner.
I kender den sikkert med fx en kollega. “Ej hun var slet ikk som vi troede, lige indtil vi faldt i snak i kantinen, Wow hun var sku cool”
Jeg kan blive ved med at skrive, jeg har startet et uendeligt indlæg for mig, fordi jeg har så meget på hjerte…
Men her var en lille bid af kagen med regnbuefyldet hehe.
God aften




