Hey allesammen.
Jeg ligger her i sengen, og er lige vågnet. Kan godt mærke jeg er ret træt i hovedet idag. Jeg er samtidig rigtig glad for, at jeg har modtaget rigtig søde kommentarer fra folk, og er glad for at de ikke på nogen måde er nedladende. Men konstruktive.
Jeg kommer faktisk fra en stor familie, og alligevel en lille familie.
Jeg boede hos min mor fra jeg var 0-4 år, og derefter hos min far, 4-12 år, og så endte jeg på opholdssted i Hundested, hvor jeg boede i 2 år. Derefter flyttede jeg hjem til min mor igen, da hun var blevet clean.
Da jeg var mindre var jeg altid bange for min far skulle dø, da jeg ikke havde min mor 100%. Jeg savnede hende hver dag. Så da hun endelig blev clean, kunne det nærmest ikke gå stærkt nok. Så flyttede jeg hjem til hende. Vi boede i en flot lejlighed på Østerbro.
Min far trak sig allerede, da jeg endte på opholdsstedet. Efter jeg var hans øjesten, gik jeg pludselig i glemmebogen, da han fik en ny familie. Det var rigtig hårdt. Men så længe jeg havde min mor, klarede jeg den.
Min mor gik meget op i, at det vigtigste i livet, var at få en uddannelse. Hun hjalp mig hver morgen i gymnasiet, vækkede mig, hev dynen af mig når jeg ikke ville op, eller troede jeg kunne pjække. Hun smurte min madpakke. Spurgte altid om jeg havde brug for hjælp til lektier.
I denne periode, havde hun self også nogle nedture, og hun fandt desværre nogle kærester som ikke behandlede hende særlig godt. Især den sidste, kunne jeg ikke fordrage! Han havde engang prøvet at stjæle min opsparing inde i min undertøjsskuffe, hvilket jeg kunne se, da der lå en laang aske fra en smøg i min skuffe, og jeg ryger ikke. Som om han havde stået i lang tid og ledt efter min sparegris. I den periode gik jeg i 3.g, og det var nok den hårdeste del. Flere gange flyttede jeg fra min mor, og alligevel endte jeg tilbage igen.
Til sidst hjalp kommunen mig, med at komme på hotel og bo, imens jeg læste til studentereksamen. Så jeg bedre kunne koncentrer mig. Det var ikke en sjov tid. Men heldigvis fik jeg min STX, og min lærer Anette, fældede en tåre da hun var personen der gav mig min studenterhue på.
Min mor havde samtidig svært ved, at slippe af med ham, da han hver gang truede hende med at smadre hele hjemmet osv. Det endte med hun måtte stikke af fra ham.
Jeg endte til sidst med, at få en lejlighed i Kbh K. Og inden der var jeg bosat i Albertslund hos en Ekskæreste, som hjalp mig rigtig meget. Hele hans familie hjalp mig. Det var så befriende endelig at få mit eget sted. Nu kunne mit liv begynde.
Og min mor var ved at komme væk fra ham fyren. Der var dog en dag, hun ringede til mig og sagde jeg skulle skynde mig væk fra kongens have, da han havde set mig og åbenbart var på vej hen fr at ville stikke mig ned. Jeg løb derfra!! Han sendte mig også SMS, hvor der stod han ville komme og gruppe voldtage mig med en bande osv, på det tidspunk havde jeg 2 homovenner på besøg da heg fik beskeden, og de var på vej til a hoppe udover altanen i skræk, fordi der stod flere ting i den sms. Jeg var den eneste der tog min største køkkenkniv og var klar til at slå ihjel, for at forsvare mit hjem, samtidig med mit hjerte dunkede derud af og adrenalinen pumpede.
Jeg ringede til politiet og de fik beskederne, og sagde ja ja det er tomme trusler. Øøh manden er sindssyg!
Men ja da min mor gik fra ham, prøvede han at skade hende, ved at true hendes børn.
Efter han var helt ude, fik mig og min mor igen vores tætte forhold. Vi snakkede ud om tingene, og hun var rigtig ked af, at hun havde lukket en psykopat ind i vores hjem. Han var satme en ulv i fåreklæder.
Min mor har altid beskyttet os så godt hun kunne. Og jeg er aldrig i tvivl om, at uanset hvad, vil hun altid være der for mig.
Lige nu, har vi nok bare brug for et lille break. Men samtidig er det også vigtigt, at det her break ikke bliver for langt. Lige pludselig er man her ikke mere. Og så vil man fortryde.
