Hey beauty’s. 

Ja hvordan får man egentlig tid og overskud til at træne når man endelig har fri? 

Jeg vil gerne indrømme, at nogle dage er værre end andre. Jeg har måtte skære min træning ned til 4 gange om ugen. Hvorimod førhen trænede jeg 6 gange om ugen. Jeg kan også se på min krop, at det slet ikke er det samme som før. Når man arbejder 37 timer om ugen, så har man bare ikke den samme tid og overskud. 

Hvis min kæreste ikke kan lufte Lucas, så skal jeg selv hjem og gå en tur med ham, inden jeg kan tage til træning. Når jeg først er kommet hjem, så er det virkelig en kamp at komme ud af døren. Man har mest af alt bare lyst til, at sætte sig ned i sofaen og slappe af og bare dase. Men nej, det kan jeg ikke tillade mig, jeg er nået så langt med min krop. Jeg må bare ikke stoppe nu!  

 
Uden at tænke for meget over hvor træt og udmattet jeg egentlig er, så tager jeg bare afsted. Fordi hvis jeg først sætter mig ned, og begynder at slappe af, så kommer jeg ikke afsted. 

Mit råd til jer der gerne vil træne efter arbejde, lad være med at tænke så meget over det, bare gør det. 

Og det hjælper altså lidt med en energi drik, eller en guarana pille, jeg har fået nogle energi piller fra Liv i shape, det giver et naturligt energi boost. Men man skal ca tage dem en halv time før man skal træne. Jeg synes de er super effektive. Tager også en om morgenen, for lige at få lidt ekstra energi. 

Ellers kan det også hjælpe, at spise et stykke frugt. Og når man først står nede i centeret, kan det godt føles tungt i kroppen, men efter små 10 minutters tid, begynder man så småt at kvikke mere op. 

Når træningen endelig er overstået, har man det virkelig godt med sig selv. Bare det at du træner 1 time, en halv time, er bedre end ingenting. Og du kan skære ned på din cardio tid, ved at køre med en høj intensitet, så skal du fx kun bruge 10-15 minutter på det inklusive pauser. Jeg laver fx cirkeltræning. Det er også noget du kan lave derhjemme, hvis du er typen der hellere vil træne hjemme. 

Jeg skal nok lave et indlæg, med ideer til en cardio cirkeltræning workout som er super effektiv. 

  

Relaterede indlæg

Svar

Din email vil ikke blive vist til andre end dig. Required fields are marked *