Godaften derude.
Jeg har længe gået og tænkt over sunde julegodter.. Jeg går meget op i min træning, men samtidig udebliver mine resultater, hvis jeg ikke også spiser en fornuftig kost.
Jeg har her til aften eksperimenteret, med at lave protein pebernødder. En sundere udgave end de oprindelige pebernødder. Jeg ved endnu ikke hvordan det vil komme til at smage, sidder lige nu og venter på de bliver færdige i ovnen.
Nå men opskriften lyder således.
2 spsk peanutbutter creamy, 1 frilandsæg, 1 spsk sukrin gold, 1 scoop vanille pulver, 1 tsk kanel. Det hele røres sammen i en skål, og du vil få en tyk cookie agtig masse. Den kan du enten vælge at rulle i kugler, eller mase dem flade. Jeg lavede begge dele, brunkager og pebernødder 🙂
Jeg starter ud med at give dem 200grader varmluft i 7-8 minutter, så vil jeg tage dem ud, og lade dem køle af i noget tid, håber de bliver sprøde.
En anden sund og populær juledessert.
Ris a la mande.
Brug en halv spand vanille skyr, tilsæt 8-10 hakkede mandler, 1/2 bæger Cheasy hytteost, evt lidt ekstra vanille stang. Rør det rundt og stil på køl i en lille time. Smager fantastisk, har spist 2 portioner af det Idag mmmmm, og med god samvittighed.
Jeg brugte en 0 kalorie sovs fra walden farms som topping. Kan helt klart anbefale deres produkter. Koster ca 40kr.

