Hey derude..
Som i nok ved fra mit tidligere indlæg, har jeg knækket en tand. Først på fredag bliver der vurderet hvad der skal gøres.
Indtil da må jeg være kreativ med maden. Igår sad jeg og overvejede en sund kartoffelmos med noget fisk til. Jeg skal jo sørge for, at spise madvarer som man nærmest ikke skal tygge.
Her kommer min helt egen opskrift på Joys hjemmelavet mos med fisk og sovs.
Du skal bruge:
5 gulerødder, 2 pastinak, halv hoved broccoli, 4 kartofler.
1 pakke torskefilet, 1 remoulade light, mel, peber, øko skummetmælk, 1 grøntsagsboullion.
Skræl alle rodfrugterne, skær dem i skiver, og riv broccoli i buketter. Fyld en gryde med vand, og tilsæt en bouillon og alle rodfrugterne samt broccoli. Lad det koge under låg, i en halv-hel times tid. Mener mine kogte ca 45 minutter, prøv evt at stikke en gaffel i dem, og se om den slipper.
Når de er møre, hælder du vandet fra, og moser det nede i gryden med en gaffel.
Torsk: Jeg panerede mine torsk i mel og peber, stegte dem på en varm pande med rapsolie, ca 4 min på hver side.
Derefter lavede jeg en hurtig remouladesovs. Ca 1-2 spsk olie, tilsæt 2 tsk mel, lad det koge op, tilsæt derefter ca 1-2 dl mælk, lad det koge op, hvis sovsen er for tyk, tilsæt lidt mere mælk, eller evt lidt vand fra de kogte grøntsager. Når sovsen kogte op, pressede jeg noget remoulade ned i, og smagte det til. Og voila så har man en lækker hurtig sovs.
Første gang jeg nogensinde laver torsk, og Nøj hvor blev det godt!!! Dejlig sprød og rigtig god smag. Mosen smagte også mega godt.
Helt klart en ret jeg kan anbefale.


