Verden er en hård nyser, folk kan være egoistiske, ondskabsfulde og ligeglade med andres følelser.. De håner og nedgøre så snart de kan komme til det. Disse mennesker er ligesom et betændt sår, de bringer kun dårlige ting med sig.
Sådanne mennesker skal man aldrig give opmærksomhed, giver du dem først opmærksomhed, flyder det ud med betændelse, det spreder sig og det stopper aldrig.
Kun antibiotika kan modvirke betændelse, men disse betændte mennesker IRL kan ikke bekæmpes med medicinpræparater. De smitter desværre ofte til andre mennesker. Så det ender ud i en stor betændelsestilstand.
Ja hvad gør man så? Man ignorerer dem.
Folk der bruger livet på at snuske rundt og snakke nedladende om andre, er udelukkende folk der har det af helvedes til dybt inde i dem selv. Disse typer vil dog aldrig erkende dette, da de vil føle sig svage. De vil bare grine af det og prøve at håne endnu mere. Disse betændte mennesker kan ikke tales til fornuft, da negativitet flyder i deres årer og er en del af deres psyke og personlighed.
Folk som disse er ikke i kontakt med sig selv, eller også har de ikke fået ægte kærlighed i deres barndom. Disse mennesker er tomme indeni, men prøver via ondskabsfulde gerninger, at træde på andre og få andre med på vognen, for selv at føle sig bedre og mere velstillet. Disse folk føler sig ekstremt tilpas, når de laver onde ting mod andre, fordi når de ved de rammer andre, er deres behov blevet opfyldt.
Disse mennesker gemmer sig bag en facade, alt afhængigt af hvilket selskab de er i, udadtil kan det se ud til de er verdens bedste folk, som gør alt for at leve i en bedrestillet verden. Men denne falske facade kan ikke altid opretholdes, man får nogle udsving. Disse udsving viser sig fx ved at man har behov for at nedgøre andre, lave grin med andres væremåde, tøjstil, udseende, arbejde, hobby, uddannelse osv.
Mennesker som fra hjertet af, er gode personer med positivt og kærligt sind, både for dyr og mennesker, ville aldrig falde dem ind at nedgøre andre mennesker. Og det er her, de ikke længere kan holde den fine og gode facade. Folk der håner, nedgøre andre mennesker med glæde, kan umuligt have et sundt og balanceret indre. Det siger vel sig selv?
Disse typer elsker at få andre med på deres ondskabsfuldheder, fordi det gør at de føler sig mere magtfulde samt, at de er i sin fulde ret til at gøre disse ting. Betændelsen spreder sig hurtigt. Det bliver til en virus.
Disse mennesker findes i skoler, sociale medier, arbejdspladser, fitnesscenteret, ja de findes alle steder.
Det bedste middel mod disse betændte folk er, at ignorerer dem. Man skal huske på, at disse mennesker ikke kender en, hverken dem som starter optøjerne eller dem som joiner optøjerne. Man må ikke lade sig gå på af det. Mennesker med et svagt sind, skal ikke have lov til at ødelægge et velfungerende og stærkt sind.
Det kan være svært for mange, da disse betændte folk bruger grimme ord og tager onde kneb i brug for, at såre andre bevidst.
Man har lov til at blive frustreret, vred og ked af det. Men så er det også tid til at komme videre i livet. Man skal kort sagt være sin egen antibiotika 🙂
Brug tiden på de gode ting, de positive minder, bliv ved med at være den som du er. Ingen skal ændre dig, ingen skal have lov til at få dig ned med nakken.
Disse betændte mennesker skal styrke dig. Styrke dig i troen på dig selv, styrke dig i at du er langt bedre og mere fremme end dem. Kæmp for at være dig, kæmp for det du vil. Hverken grimme ord eller dumme meninger, kan nogensinde tage det fra dig. Kun hvis du selv lader det ske. Man må aldrig nogensinde lade sig selv blive opslugt af had og vrede, det fører ingen vegne.
Lev dit liv så godt du kan, og prøv at lade være med at lade dig påvirke af folk der inderst inde lider af lavt selvværd, og som er gennemboret af indebrændthed og ondskabsfuldhed i hver eneste celle i deres krop.
??





