Hvad skete der efter Reality?

At finde sig selv, hvorfor deltog jeg i Reality?

Kære læsere

Jeg har fået spørgsmålet nogle gange angående hvorfor jeg valgte at deltage i Reality? Så det tænker jeg at prøve at belyse her i dagens indlæg.

Dengang jeg lavede TV tænkte jeg ikke over det hed Reality jeg fik altid at vide at mig og min mor programmet intet havde med Reality at gøre fordi selve Reality-genren var at man tages ud af sin egen hverdag/ virkelighed og placeres i noget nyt som er tilrettelagt af en produktion. Om det er rigtigt eller ej har jeg ikke lige tjekket op på.

Det vi lavede hed dokumentar fordi vi blev ikke taget ud af vores virkelige verden, kameraet fulgte os, dog var der lagt planer for indholdet så man havde en rød tråd.
Jeg kan jo godt se i dag at Reality spænder vidt omkring og kan være mange forskellige ting.

Dengang jeg deltog tænkte jeg mest på at få nogle gode oplevelser komme ud at rejse og opleve nogle nye ting. Jeg lavede aldrig TV for at få opmærksomhed. Da jeg startede i sin tid troede jeg at TV holdet var mine “venner” altså at vi var på samme side men jeg fandt hurtig ud af at det var vi ikke. De var på arbejde og jeg var et redskab der skulle bruges til at producere et materiale. Ikke at der er noget galt med det men når man er ung kan man til tider også være naiv. Man tænker sig ikke om på samme måde som man gør i dag nu hvor man er blevet en del ældre og mere moden.

Det hele kørte jo på fuld fart dengang og det var hyggeligt at være ude på optagelser. Når man så udsendelserne bagefter tænkte man ofte “ej hvorfor tog de ikke det og det med” men det var vi altså ikke herre over. Vi kunne altså også sidde og blive underholdt og nogle afsnit var lidt sjovere end andre, der var dog stadig meget relevant indhold som ikke kom med.
Så kan i måske tænke jamen hvorfor blev du så ved?
Ja det spørger jeg også mig selv om men det er vigtigt at påpege at jeg ikke fortryder min deltagelse fordi jeg kan jo godt genkende de skøre sider der blev vist, den Joy som taler lige ud af posen og måske lige glemmer at tænke sig om inden hun åbner munden. Det kender i sikkert også til, i er dog ikke blevet foreviget i det på TV som jeg er.

Jeg har altid været en pige med en masse på hjerte og en masse energi at dele ud af og det tror jeg at jeg gerne ville dele med Danmark, at vise hvem Joy var ja jeg fik så kun lov at vise sider af Joy og ikke hele Joy. Jeg husker ikke tilbage på TV tiden som en dårlig tid det er mere tiden efter som jeg synes har været hård og dømmende. Selvfølgelig var det ikke fedt i starten at læse de tarvelige kommentarer der kunne komme fra folk på nettet, men man lærte også ikke at gå ind og læse dem selvom det var svært fordi man var jo hamrende nysgerrig samtidig. Og nogle gange gik man jo ind i debatten og så kunne der gå en hel dag med Facebook diskussioner spild af tid!

Jeg tror ikke jeg tog mig selv 100% seriøst dengang? Jeg hvilede ikke nok i mig selv og var også en usikker pige som til dels var utilfreds med nogle ting, ting jeg slet ikke kan forstå den dag i dag. Jeg havde måske ikke helt fundet min identitet endnu? Jeg vidste selvfølgelig godt hvad jeg ville med mit liv uddannelsesmæssigt. Men i privatlivet, kærlighedslivet, var det lidt sværere, jeg gav folk chancer som måske bare skulle have været droppet og havde svært ved at give slip. Jeg tror ikke helt jeg kunne skille kvalitet fra kvantitet? Alt det jeg gennemgik har jo så også været med til at forme mig til den jeg er i dag hvor jeg er blevet stærkere og mere målrettet også ifht hvilke mennesker jeg vil have i mit liv og hvad jeg vil bruge min tid på.
Jeg ser min deltagelse på TV som en proces på vejen til at kende mig selv bedre og lære hvad jeg vil og hvad jeg ikke vil.

Fordi TV gav mig jo også nogle muligheder jeg har altid har været rigtig god til at lave forretningsaftaler det som i dag hedder sponsorater. Dengang fik jeg nogle rigtig gode aftaler i hus som jeg har været rigtig glad for.

I dag kan jeg se tilbage på det som en tid hvor jeg var ung og skulle finde mig selv. Jeg er glad for jeg aldrig har haft sex på TV, taget stoffer eller været oppe at slås, den pige er jeg slet ikke. Jeg var en pige med et anderledes forhold til min mor som TV skildrede ud fra deres øjne og ud fra hvad seeren ville se. Ja vi rystede da Danmark dengang men vi var ikke onde mennesker og det kan jeg være stolt af den dag i dag.

Alle er forskellige og der skal være plads til forskellighed.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad skete der efter Reality?