Pigmentpletter og computerlys!

At være fattig som ung

Kære læsere nu tror jeg de tekniske fejl på bloggen er lavet, det er derfor jeg ikke har blogget længe der var for mange tekniske problemer så mistede lysten.

Jeg faldt lige over et opslag på Facebook fra DR om deres nye program, heroin, vin og ubetinget kærlighed mener jeg den hed.

Jeg så traileren og kunne genkende mange af tingene han siger ifht det økonomiske især! Jeg har heller aldrig haft forældre der kunne hjælpe mig økonomisk og har altid skulle klare den selv.

Jeg husker dengang jeg gik i Gymnasiet og vi skulle på en studietur til New York og kan tydelig huske dengang vi fik girokortet der skulle betales, ja det havde vi ikke råd til og jeg gik på et fint gymnasie hvor alle kom fra velhavende og velstillede familier så det var ofte ret dyre priser der var.

Jeg måtte sige til min moster og onkel jeg ikke havde råd til at tage med, og de tilbød at betale det hele, fordi den tur skulle jeg da ikke gå glip af!

10.000kr er rigtig mange penge for en enlig mor uden mulighed for at arbejde, min mor havde i mange år søgt en førtidspension men det var blevet en lang og hård kamp med systemet.

Jeg kan huske vi var ude og spise hvilket jeg ikke var vant til, vi havde jo ikke råd, første gang vi spiste ude var jeg omkring 15 år og vi spiste på Jensens bøfhus, kan huske jeg kiggede og kiggede for at finde de billigste ting fordi jeg godt vidste vi ik havde råd, og det bemærkede min mor og sagde “Nu vælger du det du har lyst til”!

Jeg sagde bare ja og valgte det billigste men det smagte godt og jeg lærte da at “meget rød bøf” betyder rå haha og jeg ville have den medium men i mit hoved var medium stegt “meget rød” haha så jeg fik næsten en rå bøf.

Jeg glemmer aldrig den dag, vi hyggede os og jeg mener faktisk det var min mors fødselsdag, og vi sad på den Jensens som ligger lige over for palads.

Det er langt fra sjovt ikke at have penge og jeg fik mig også et fritidsjob da jeg gik i gymnasiet men fik meget meget lav løn og kan se idag den var alt for lav! Fik 60kr i timen og tog på arbejde lige efter skole, jeg sad i de stille timer på arbejdet, og læste mine lektier fordi jeg ofte havde fri kl 21 og så skulle jeg jo hjem og i seng og op igen kl 6

Jeg tjente mine egne penge men det var slet ikke nok, fordi betalte også for at bo hjemme, vi prøvede så godt som muligt at klare udgifterne sammen og brugte min SU til det og så arbejdede jeg ved siden af og min mor prøvede at hjælpe så godt hun kunne. MEN en kontanthjælp kommer man altså ikke særlig langt med.

Jeg tænker ikke tilbage på min barndom/ungdom som noget trist, jeg har lært at værdsætte livet på en helt anden måde og kan se jeg værdsætter de helt små ting meget mere end fx et barn fra en velhavende familie gør. Når man kan få alt hvad man peger på har man måske en tendens til at glemme de små glæder i livet, altså jeg kan blive glad bare af en god kop kaffe, eller når solen og skyerne skinner på en bestemt måde får jeg et kæmpe Lykke rush gennem kroppen.

Min mor har altid sagt penge ikke er alt, men har man penge har man flere muligheder, og derfor har hun altid gjort meget ud af at fortælle det er vigtigt man får en uddannelse.

Vi har altid holdt sammen og vi har klaret den så godt vi kunne med op og nedture, hvilket i også kunne følge i programmet mig og min mor som vi lavede for knap 6 -10 år siden efterhånden.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pigmentpletter og computerlys!