Kære læsere

Lige da jeg fyldte 30 eller også ugerne og månederne op til havde jeg en masse tanker omkring mit liv. Da jeg var ung var målet altid at få en uddannelse. Trods min deltagelse i både film og tv programmer, har jeg altid haft skole og uddannelse som nummer 1 fordi det er noget jeg altid er opvokset med. Mine forældre fik børn i en tidlig alder, og sent uddannet. Derfor har de altid lært mig at det vigtigste man skal få først er en uddannelse No matter what! Så kan man drømme bagefter.

Da jeg gik i 10 klasse lavede jeg filmen 1:1 hvor jeg havde en af hovedrollerne, og fordi det tog så meget tid fik jeg privat undervisning hjemme i lærernes hjem. Og det hjalp mig SÅ meget, blev så god til fransk, matematik, som jeg ellers havde så svært ved og fik gode karakterer! Det var jo også en kæmpe oplevelse, og samtidig startede jeg i gymnasiet og filmen fik premiere…

Da jeg skulle starte i 2.G fik jeg tilbud om at være med i en stor dansk serie som skulle vises på TV3, jeg var med til at optage de første “dummies” som det kaldes. TV3 takkede dengang ja til serien og jeg fik et ultimatum om, at hvis jeg skulle have rollen, skulle jeg være klar på at droppe ud af gymnasiet. Og det havde jeg altså ikke lyst til.

Efter et sabbatår hvor jeg lige skulle finde ud af hvad jeg ville med mit liv, jeg stod nemlig og havde drømmen om enten at være skolelærer eller pædagog. Jeg søgte ind og endte med at komme ind på både Zahles og Frøbel, og havde en uge til at vælge om det skulle være pædagog eller lærer. Og så blev det pædagog.

Imens jeg læste lavede jeg nogle tv programmer som jeg idag godt kan sidde og kigge tilbage på og tænke sikke en tid haha.. Ja der blev vidst vist lidt meget af vores skøre sider men igen vi har aldrig gjort nogle noget ondt , vi har været ude på lange optage dage, og ud fra det vises samlet 12 minutter på tv. Så tænk hvis jeres dag på fx 8 timer blev cuttet ned til 12 min, ja så kunne man nok også få mange sjove sider frem 😀

Da jeg lavede de her sæsoner var det igen også vigtigt at det passede med min skole og når vi var ude på forskellige rejser lå de altid i mine ferier fra skolen. Uanset hvad har uddannelse altid været min første prioritet.

Efter jeg havde lavet de her sæsoner af mig og min mor blev jeg tilbudt andre programmer som jeg takkede nej til. Hvor det ene selskab tilbød mig højere og højere beløb, og til sidst sagde “hvad skal der til for at du vil med”

Hvor jeg sagde “jeg har læseferie og skal op til eksamen på mandag, så kan ikke tage med, min uddannelse har ikke nogen pris”

Idag hvor jeg sidder og tænker tilbage og tænker på de unge mennesker der også får de tilbud og de er måske igang med en uddannelse. Det er bare Mega vigtigt at man holder fast! Fordi tv er kun for en periode, du vil fortryde hvis du ikke har en uddannelse du altid kan falde tilbage på. Først tager man sin uddannelse og så kan man drømme bagefter. Fordi tiden går SÅ stærkt og inden man ved det er man 40!

Jeg er virkelig glad for de valg jeg har taget igennem mit liv og idag er jeg uddannet pædagog (bachelor) og uddannet kostvejleder, uddannet fitness instruktør, ehfa certificeret personlig træner.

Og da jeg læste på seminariet gik jeg også med tanken om at læse videre til børnepsykolog, men så kom interessen for fitness og kost, og jeg valgte at gå all in, men det var der også en grund til, det er uddybet i et tidligere indlæg.

Idag kæmper jeg for at få mit firma op at køre fordi grundet ens tv deltagelse har nogle folk automatisk den opfattelse at man er DUM. At man ikke er dygtig til sit arbejde at man er useriøs, og den fastlåste opfattelse er super ærgelig fordi sådan er realiteten langt fra.

Når man er en offentlig person vil man altid have nogle som vil gøre alt for at ødelægge det, fx prøve at skræmme andre fra at have tillid til mit arbejde. Og netop derfor er det vigtigt også at belyse fordi det sker, og det er desværre en realitet. Flere gange har jeg måtte ind og forsvare mig i diverse opslag hvor der bliver skrevet usande ting, hvor jeg kunne se nogle af mine tidligere kunder havde været inde og kommentere, at de ting slet ikke passede osv.

Det er bare super ærgeligt men jeg kan intet gøre ved det ud over at vise hvem Joy er og min måde at arbejde på som jeg især viser inde på instagram under fit_by_joy

Min pointe er at man skal altid holde fast uanset hvad og tro på at man kan og at ens tid nok skal komme så længe man arbejder for det.

 

Relaterede indlæg

Svar

Din email vil ikke blive vist til andre end dig. Required fields are marked *