Hej igen alle sammen

Jeg fik lyst til at skrive herinde idag og give jer nogle gode råd til hvordan i kan ændre jeres livsstil.

Du er måske et sted i dit liv hvor du føler der skal ske nogle ændringer og du har prøvet før, det virkede måske også men blot for en periode. Jeg har efterhånden hørt den sang spille mange gange og kan selv genkende den fra mit eget liv. At man opnår sin idealvægt og så tager man det hele på igen, og måske mere til.

Du har et mål, du har et fokus, og du er super god, du glemmer vidst lige at det skal gælde resten af dit liv.

Ud fra min optik kan jeg ikke se hvorfor man skal være sulten og leve på en kostplan på fx 600-800 kalorier? Hvorfor?

Hvis du træner regelmæssigt eller skal igang med det, vil du sikkert ende med at blive irritabel, kan godt være der kommer hurtige resultater. Men hvad er et quick fix værd, når du søger noget langsigtet?

Jeg vil heller ikke generalisere ifht. At der nok er nogle derude som har haft succes med disse lav-kalorie-planer og samtidig kunne ændre livsstil og leve med måde osv. Og til sidst slippe sulteplanen helt og leve med måde. Men disse personer er jeg bare ikke stødt ind i endnu.

Jeg bemærker at folk har prøvet at ændre livsstil men enten er de kørt døde i det samme mad, samme træning, eller blot mistet motivationen fordi der ikke var nogle synlige resultater.

Min bibel:

1. Du må ikke lave forbud

– man bliver ligesom et barn når det kommer til regler og forbud. Uden du selv tænker over det. Hvis du forbyder dig selv kage den næste måned! Vil du ikke lave andet end at tænke på kage, og blive irritabel.

2. Alternativer

– derimod skal du finde på alternativer. Okay du har fx en craving for kage. Så laver vi en aftale om, at du godt må spise kage, det skal være hjemmebagt kage, en som smager godt og som gavner din krop. Fx udskifte sukker med modne bananer.

3. Accepter processen!

– Desperat sind, doven krop, hvor opsat er du på at du skal lykkes? Fordi det kommer IKKE på en måned! For mig tog det 2 år! Proces proces proces. Tid tid tid.

4. Disciplin / Progression

– det er vigtigt at have fastsatte træningsdage, at du udviser disciplin og følger dem. At du er udfordret under din træning, og løbende sørger for at øge vægten i dine øvelser, gå ned i reps, udskifte lidt hver 4.uge og hav en plan at gå efter. Man kan altså ikke huske det hele i hovedet!

5. Fokus på andet end tallet!

– mange kvinder især fokusere kun på vægten! Havde du sagt til mig for 4 år siden hvor jeg ville veje 54-55kg ! Det var drømmevægten, at jeg skulle blive på de 60kg fordi det var min drømmevægt.. Aaarh jeg havde da ikke lyttet dengang.

Masse, masse, masse, din fordeling af muskelmasse / fedtmasse siger ALT ifht din krops udseende! Jeg vejer 58-60kg nu og har aldrig været “tyndere” forstå mig ret. Min fedtmasse er faldt markant! Men ikke min samlede vægt, men massefordelingen er anderledes end før. Netop grundet en kombi af kost og træning.

6. Hygge!

– det er vigtigt du også hygger dig, at du kan tage til sociale arrangementer uden at skulle sætte for mange regler op. Du skal lære at det er okay at slå sig løs, dog blot acceptere at det så ikke er lige den uge du skal have fokus på fx vægttab.

Og du skal lære at have kontrol. At du ikke behøver overspise blot fordi det er der, men at du godt kan spise 1-2 stykker og lære at være tilfreds med det.

7. Sammenligning!

– lad være at sammenligne dig med andre og deres rejse til deres krop. Du ved ikke hvad det har krævet, og om de har haft nogle bump på vejen osv osv. Mange redigere også deres billeder og de rette vinkler osv. Tag udgangspunkt i dig selv og dine mål, ikke din venindes, eller hende du følger på insta. DINE MÅL, DIN KAMP, DIN SUCCES

Ja der var lige lidt at gå til, der kommer nok flere punkter på bibel menuen. Men her er lidt i kan reflektere over og overvejer du et personlig træningsforløb, online forløb, kostplan, kan du læse mere herinde

God søndag.

Relaterede indlæg

Svar

Din email vil ikke blive vist til andre end dig. Required fields are marked *