Hey Boys og Girls

Selvtillid 

– du kan sagtens have selvtillid uden at have selvværd, men ikke den anden vej rundt

Selvtillid og selvværd er to forskellige ting selvtillid er mere udefra og selvværd kommer mere indefra. Fx hvis folk siger du er dygtig, så kan de booste din selvtillid og gøre at du føler du er dygtig. Hvorimod selvværdet jamen der ved du godt inderst inde du er dygtig og ikke behøver andre til at fortælle det. Her har vi en god version af hvordan forskellen er mellem de to ting.

Selvtillid er faktisk noget jeg altid har haft fordi jeg godt selv ved, at jeg er en god ven , en god datter, er god til mit arbejde, jeg ved også jeg er en attraktiv pige, et godt menneske i sig selv, men samtidig har der også været nogle ting som jeg løbende har fået opdateret for netop at booste min egen selvtillid endnu mere. Fx fik jeg lavet mine bryster, de gjorde mig ikke lykkelig som jeg troede i sin tid, jeg var stadig utilfreds med mig selv. Så fik man lavet kæmpe DSL lips som Erika Jayne ville sige det og botox og ja jeg følte mig meget mere lækker og igen kunne jeg nærmest ikke se at mine læber var AAAAAALT for store! Jeg blev bare irriteret når familie og kæresten sagde det så lidt ekstremt ud og hvorfor skulle jeg dog ødelægge mit ansigt.

Min selvtillid har som sagt altid været der men igen har der også været nogle ting ved mig selv som jeg ikke var tilfreds med, og da de ting blev lavet fik jeg mere selvtillid, men igen var det i perioder, i kender sikkert at man har sine gode og sine dårlige dage.

De perioder hvor jeg havde lavt selvværd var når jeg sammenlignede mig med andre og følte de var meget pænere end mig og at jeg pludselig nærmest intet var værd. Ja det kunne være da jeg var i min mest usikre periode fx når man er i forhold så føler jeg pludselig selvtilliden daler, jeg ved virkelig ikke hvorfor, tror måske det er fordi man sammenligner sig selv med andre og tænker om ens kæreste hellere vil have dem end mig, de er jo meget pænere og tyndere osv. Man bilder sig selv nogle ting ind som man lader gå ud over andre, fx starter man et skænderi med sin kæreste på baggrund af nogle tanker.

Jeg vil gerne indrømme at min selvtillid er bedst når jeg er single, fordi så har jeg ikke samme tendens til at sammenligne mig med andre og have den der følelse af at man pludselig ikke er god nok. Det skal dog siges at efter jeg har trænet og har fået styr på min kost, det har altså virkelig gjort en forskel.

Jeg står her nu på den anden side og er stærkere end nogensinde, nu ved jeg hvad jeg vil have og ikke vil have, jeg er glad når jeg ser mig selv i spejlet, jeg kan lide det jeg ser, selvfølgelig kan jeg da få nogle udbrud nogle gange i form af akne og den kan virkelig ødelægge ens selvtillid igen. Så jeg har også stadig mine kampe men lige nu er jeg inde i en god periode, og det tror jeg også påvirker min hud, min udstråling.

Min erfaring ifht at få mere selvtillid er at du skal gøre nogle gode ting for dig selv, du skal arbejde hårdt for at opnå nogle mål, det kan være i form af uddannelse, arbejde, eller hvad det nu kunne være. Og bare det i sig selv at være et godt menneske og behandle andre og sig selv med respekt.

Relaterede indlæg

Svar

Din email vil ikke blive vist til andre end dig. Required fields are marked *