Hey Girls n Boys.

Jeg ligger her i sofaen og kan nærmest ikke være her, Buddha (mors kat) ligger i den ene ende og Lucas ligger i den anden, dyrene har overtaget haha. 

Imens tænkte jeg at det kunne være rart med et blogindlæg om hvem jeg er som træner, min passion, mine mål i livet osv. I ser jo ofte jeg laver en del videoer, men hvem er den pigen bag? Hvad rører sig i hende? Og hvordan kan hun altid have så højt et humør? 


Lige siden jeg var barn har jeg altid været kreativ, kunne lide at lave teater forestillinger og bare være på, jeg elskede at performe. Og har altid været dygtig til at være kreativ alene, jeg var god til at sætte mig selv igang med en leg. Jeg var meget socialt anlagt og havde mange mange venner. 

Når vi havde idræt i skolen var jeg ret god til næsten alle sportsgrene. Fodbold, hockey, badminton, volleyball, tennis, basket, u name it. Jeg fik hurtig flair for gamet og det er nærmest mit instinkt. 

Eftersom jeg blev ældre var det dans, ridning, derefter kampsport der interesserede mig. Da jeg blev teenager havde jeg en del lange pauser fra min kampsport, ja man begyndte jo at interesserer sig for drenge, fester, de sociale ting der hele tiden skete. 

Da fitness World åbnede sit første center meldte jeg mig ind, jeg var vidst 16 år og dengang lige startet i 1g på gymnasiet (stx) 

Siden der har jeg fået en større og større passion for fitness, dog trænede jeg ikke helt rigtigt dengang. Jeg trænede det jeg nu lige havde lyst og trænede sjældent overkrop. Fordi ville jo ikke ligne en mand haha. 

Og det gør jeg bestemt ikke efter jeg blev uddannet personlig træner. 

Jeg er uddannet inde hos Fitness Institute V. Henrik Duer. Jeg startede som kostvejleder og endte videre til anatomi, fysiologi, fitness instruktør og personlig træner. 

Samt taget masterclass hos Jacob Beerman som ejer maxer.dk uha kunne godt træne til endnu en masterclass 😀 må lige tjekke op på om der afholdes nogle i år.. 

Når man er personlig træner er man selv ansvarlig for hele tiden at følge med, du skal sørge for at selvstudere og have en naturlig lyst til at lære omkring nye øvelser, anderledes variationer osv. 

Min træner profil: 

Uddannet i 2015 kostvejleder, fitness instruktør og personlig træner og taget kurser hos nogle af, efter min mening landets dygtigeste. Jacob Beermans masterclass var så lærerig, samt Rasmus’‘ kettlebell class, han er også super dygtig! Kan helt klart anbefale kurser hos dem! 

Regner stærkt med den væg snart får lidt flere diplomer, skal bare lige finde ud af hvad det skal være. 

Jeg er som person altid energisk, smilende, godt humør, seriøs, sjov, PÅ! 

Når du trænes af mig er jeg 100% på jeg støtter dig, sørger for du lærer korrekt teknik, du kan have gode og dårlige dage og her er jeg super god til hurtigt at fange situationen. Jeg er ikke en robot træner, jeg er meget menneskelig. Har før hørt fra tidligere klienter, at de havde en lidt sur træner som var meget fanatisk og som aldrig forstod dem og derfor stoppede de så fordi de mistede motivationen. NEJ en træners opgave er IKKE at pege fingre når DU er allermest sårbar! 

Nej du skal motiveres til at tage de rette valg, ikke straffes! Jo måske med lidt ekstra kærlig-cardio hvis du har spist for meget kage 😍 

Alt med måde. Alle er forskellige og har forskellige behov hvilket vi også fastsætter fra vores første møde. Hvad er dine mål og dine ønsker? 

Jeg er en rigtig god menneskekender, da jeg også er uddannet pædagog og i sin tid havde planer om at læse videre til børnepsykolog. Meeen så kom træningen på banen, og en god “ven” fra fortiden forlagde ideen som personlig træner for mig, og jeg var så på! 

Jeg elsker at hjælpe og motivere andre mennesker, se deres øjne stråler mere og mere fra gang til gang, samt se hvordan de bliver stærkere, får mere muskelmasse, ej men jeg elsker at se udvikling! 


Når du skal måles hver 4.uge er jeg lige så nervøs og spændt som dig, det er ikke altid målene er som planlagt, og derfor har jeg andre værktøjer i kassen til at motivere dig til at forsætte. 

Vælger du mig som træner kan jeg garantere dig , at du får en sjov og udfordrende samt varierende træning hver gang. Jeg ser ikke det ikke som et forløb, jeg ser det som en brik du skal have med videre i livet til din nye sunde og aktive livsstil. 

Jeg har selv trænet min egen krop til det level jeg er på nu, og jeg er topmotiveret til at forsætte den gode livstil. 

Skal du igang med din nye livsstil? 

Send mig en uforpligtende mail og book en samtale på fitbyjoy@hotmail.com 

Relaterede indlæg

Svar

Din email vil ikke blive vist til andre end dig. Required fields are marked *