Hey beautys. 

I ved godt efterhånden at herinde kommer vi meget vidt omkring og idag er vi altså tilbage i folkeskoletiden, en tid jeg elskede og en tid jeg samtidig har reflekteret en del over i mit voksne liv og i mit arbejde som pædagog. 

Dengang jeg gik i skole, shit det lyder længe siden haha, men dengang havde vi jo idræt og når man havde idræt var der altid dem som glædet sig og dem som hadet det. 

Hvorfor? 

Fordi at når man skulle stå og lave hold udpegede læreren altid en første og en anden vælger! 

Og nu går det da først helt galt! Alle de populære blev altid valgt først, og der stod altid 2-3 tilbage som ingen ville have med på deres hold fordi de var “dårlige” 

Man stod også selv og var nervøs for om man blev valgt som en af de sidste. Jeg var dog en af de populære i skolen og blev altid valgt først da jeg altid har været god til al slags sport. 

Dengang var jeg jo ikke så gammel og man tænkte ikke i de baner, men det gør jeg nu og det har jeg også gjort når jeg har været ude og arbejde som pædagog. 

Og jeg tænker om denne metode stadig findes? At man lader børnene vælge selv? 

Problematikken med det her er bare at der altid er nogle som ikke vil blive valgt. 

Er det en god pædagogik? At børn skal stå og føle de ikke er gode nok til fællesskabet? Stå tilbage i midten i en store sal imens ALLE andre har fået en plads på holdet? 


(Billede lånt fra DR) 

Da jeg arbejdede på SFO, fritidshjem osv brugte jeg IKKE denne form for første og anden vælger mår vi skulle lave aktiviteter eller pædagogiske idrætslege. For fanden da nej, jeg valgte selv holdene! Og satte børnene på hold med dme hvor jeg ved den ene kan byde ind med en styrke som den anden ikke har. 

Jeg formåede at lave min idræt både kreativ og aktiv, fordi vi kan aldrig komme udenom at alle børn er forskellige, og har forskellige interesser og styrker. Via idræt kan man også få den kreative computer lover til at være aktiv. 

Man skal bruge idrætten og fælleslegene til at børn der normalt ikke hænger ud sammen, netop kan mødes om noget fælles og noget med forskellig karakter og som kræver forskelig intelligens. På den måde får alle del i fællesskabet, og får en følelse af at de bidrager til noget og at de er en del af noget! 

Det et så skide vigtigt at man føler man er med, man er noget værd, man er en del af fællesskabet. 

Jeg ved ikke hvordan idræt i folkeskolen foregår nu mht holdopdelinger osv. 

Men er du lærer elelr pædagog og bruger denne gammeldags metode, så prøv at reflekter lidt over hvorfor du gør det? Og har du en god børnegruppe burde det jo self ikke være noget problem. 

Jeg kan bare huske fra min tid at det IKKE var rart, at stå og være bange for at blive valgt til sidst. 

Relaterede indlæg

Svar

Din email vil ikke blive vist til andre end dig. Required fields are marked *