Hey beautys. 

Jeg er gået i total tænketank for tiden især fordi jeg fylder 30 næste år og har hverken mand eller børn. Jeg har til gengæld en dejlig hund Lucas som jeg elsker over alt! 

Men jeg bliver også stresset når man læser artikler med at nutidens kvinder venter for længe med at få børn, og at fertiliteten mindskes en del når man er over 30. Ja dem er jeg jo en af, og det er du måske også?

Jeg føler bare aldrig rigtig man er klar og samtidig siger min mor, at man aldrig bliver klar, men når man først har født sker der noget med en, og så er man altså bare klar til at give af al den kærlighed man har. 

Derfor begyndte min mor at komme med nogle forslag som jeg synes lød ret fornuftigt. Jeg så engang en fyr fra USA, det er måske 7-8 år siden, og vi kom til at tænke på ham, om man kunne få en ven som donor? Jeg har nemlig altid synes godt om ham, og vi har ingen følelser i klemme eller noget som helst, altså der har aldrig været det der mellem os, og man kan bare se han har gode gener, har en sjov og sød personlighed osv. 

Jeg skrev faktisk til ham og luftede min ide da jeg kan se han ikke var i forhold eller noget, han troede først jeg tog pis på ham! Han foreslog faktisk at vi mødtes på et tidpunkt og snakkede om det. Så det virker da til han måske overvejer det? Jeg ved nemlig han er 5-6 år ældre end mig og han har heller ingen børn. 

Nu er det ikke noget jeg vil springe ud i nu, men måske noget jeg vil overveje indenfor de næste 2-3 år hvis jeg ikke finder en ny kæreste. Lige pt søger jeg ikke en kæreste, jeg har fuldt fokus på firmaet og mine klienter, samt min egen træning og få skabt et nyt netværk og få nye veninder og venner. Derfor kan det også bekymre mig om jeg ender med ikke at kunne få børn fordi jeg venter for længe? Og derfor er det meget godt at have en anden plan. Vil heller ikke bare have et barn med hvem som helst! 

Ja der er mange tanker og alle jeg kender inklusiv min ene søster har børn! Jeg er nærmest den eneste uden børn efterhånden, og så bliver man altså lidt stresset, deres børn bliver ældre og ældre! Og man sidder og har ikke engang været gravid endnu. Bare tanken om at man skal gå 9 mdr og så føde, og passe et spædbarn det hele virker så fjernt og alligevel påvirker det mig så meget. Fordi jeg ved at det er nu jeg skal begynde at tænke mig om. 

Relaterede indlæg

Svar

Din email vil ikke blive vist til andre end dig. Required fields are marked *