Hey allesammen. 

Jeg lå lige og tænkte på noget, min kæreste synes nogle gange jeg har en del humørsvingninger, som han til tider føler eller ofte føler går ud over ham. Hvor jeg derefter tænkte, tja det gør det jo faktisk. 

Især da jeg arbejdede som pædagog, personlig træner og samtidig bloggede, og var oveni ramt af sygdom hele tiden. Efter sådan en lang dag, kunne jeg godt mærke jeg var stresset og irritabel, når jeg så endelig kom hjem. Og han stod der glad og ville tage imod mig, men jeg var bare sur og bedte ham om at lade mig være.

Jeg oplever faktisk ofte, at jeg lader mine frustrationer gå ud over dem som er tættest på mig. Nogle gange hvis jeg er rigtig rigtig stresset, kan det endda gå ud over Lucas, altså at jeg bliver lettere irritabel hvis han ikke lige vil tisse af. Eller bliver mere sur end jeg plejer, hvis han ikke lystrer osv. Og går og tænker indeni mig selv at han er en møghund! Men er det okay? 

Skal lige siges at jeg ikke kunne finde på at råbe eller slå eller bare det der ligner haha. Men det der irritable humør, humøret uden stemme, som ligger inde i hovedet. Den dårlige stemning kan hurtig gå ud over andre. 

Og nej det er selvfølgelig ikke okay, det er ikke okay at man tager den dårlige stemning med hjem, og lader den påvirke hele huset. Men hvad gør man så? Ja det ved jeg ikke rigtig? 

Jeg har nogle perioder hvor jeg har virkelig store humørsvingninger, og jeg prøver inderligt ikke at lade det gå ud over fx min kæreste. Men alligevel får jeg bragt det dårlige humør med hjem, og nogle få timer senere, kan jeg jo godt se det er forkert. Men i selve momentet har jeg nærmest bare brug for at være pige fornærmet eller være en halvsur bæ, som vrisser lidt at kæresten.  

Bagefter har jeg altså også dårlig samvittighed, men næste gang humøret er i bund, så glemmer man lidt den samvittighed, fordi man nærmest er fanget i en rus, og skal have lov til at dampe af og bare være sur!


Lige for tiden kan jeg især mærke de skide svingninger, efter jeg valgte at springe min mens periode over, er det gået helt galt med humøret! Jeg tror aldrig jeg har haft så mange svingninger før, det er fanme vildt! Mavesmerter, underlivskramper, ja de typiske mens smerter, har bare varet ved og ved. Det er altså noget der kan pisse mig af. Og kæresten kan især mærke det, da mit humør påvirker hele huset! 

For at komme til min pointe, nej det er sku ikke okay at det går ud over andre. Men jeg har også sagt på forhånd til ham, at jeg har ekstreme svingninger for tiden, og at han ikke skal tage det til sig. Hvad hjælper det, når jeg også ødelægger hans humør? Og Lucas kan da også mærke hans mor er irritabel. 

Nu skal det heller ikke lyde som om jeg er sur hele tiden, langt fra, men denne uge har været slem, imens jeg skriver dette indlæg er jeg faktisk også lidt irriteret, fordi jeg har så mange smerter i underlivet som kommer og går. 

Jeg skal virkelig arbejde med mig selv, men samtidig er det også bare vigtigt at man måske taler om det, istedet for at lade det ligge og til sidst er man bare en bombe. Imens jeg skrev fik jeg en ny ide, næste gang jeg er sur, vil jeg prøve at sætte ord på mine følelser, istedet for at lukke af og bare være sur. 

Relaterede indlæg

Svar

Din email vil ikke blive vist til andre end dig. Required fields are marked *